Om Idrætshuset og Østerbro Stadion

I 2007 solgte Københavns Kommune Østerbro Skøjtehal og brugte pengene til en gennemgribende renovering og udbygning. Arbejdet blev færdigt den 19. juni 2009, og Østerbro Stadion og Idrætshuset fremstår nu som et moderne atletik- og fodboldstadion.
Der er seks berømte statuer på Stadion. De er alle doneret af Carlsbergfondet og i 2009 blev statuerne, Idrætshuset med dets stakit, portpiller og porte mod pladsen, fredet.

Østerbro Stadion

  • Indviet i 1912
  • 12.000 kvm
  • Godkendt til 6.000 tilskuere heraf 1477 siddepladser

Stadion blev indviet som landets første atletikstadion.
For at aflaste Fælledparken, der dengang var københavnernes foretrukne aktivitetspark, blev Stadion senere ombygget til også at kunne rumme en fodboldbane.
Østerbro Stadion kan bruges til fodbold på 1. divisionsniveau og er godkendt til atletik på internationalt niveau. Atletikklubberne Sparta og Københavns Idrætsforening (KIF) benytter atletikfaciliteterne og har eget klubhus.
Stadion er desuden hjemmebane for fodboldklubben B93.
Boldklubben Skjold og Idrætsfritidklubben Skjolds lokaler befinder sig i tribunebygningen med indgang fra P.H. Lings Allé.
 

Idrætshuset

  • Indviet i 1914
  • Godkendt til 2400 personer
  • Store Sal: 19 meter bred, 44 meter lang og 13 meter høj
  • Fire Små Sale: 8 meter brede og 10 meter lange

I salen afvikles der fodbold, håndbold, gymnastik, kampsport og volleyball, men også kommercielle arrangementer som fx modeopvisning, julefrokoster og politiske møder.
Endvidere findes der fire små sale. Her dyrkes kampsport, budosport og gymnastik.
I kælderen ligger et motionsrum og et vægtløfterlokale, der benyttes af idrætsklubberne, der er tilknyttet anlægget.
I tilknytning til Idrætshuset findes desuden Café Stafetten samt Idrætsfritidshjemmet Skjold.

Idrætshuset og Østerbro Stadion

GAMLE BILLEDER FRA ANLÆGGET

Idrætshuset fyldte 100 år 6. juni 2014